Marts 2023
Følelser kan være noget, vi undgår, fordi de kan virke farlige og smertefulde. Men det er vigtigt at kunne mærke sine følelser, for de giver os vigtige beskeder. Fx giver de signaler, der fortæller os, om vi gør det rigtige, om vi får dækket vores behov og og om vi forbinder os konstruktivt til os selv og andre.
Læs her om hvordan du tager dine følelser alvorligt, og hvad konsekvensen kan være, hvis ikke du gør det.
November 2022
Det gør jeg - som pårørende. Og PNES skal man tage alvorligt.
Tilstanden kan ligne epileptiske anfald, hvor personen mister bevidstheden og får krampelignende anfald. Det er ikke epilepsi, da forstyrrelsen ikke kan måles i hjernen som ved epilepsi.
Der i stedet tale om en dissociativ tilstand, hvor der sker en form for afbrydelse eller manglende sammenhæng i bevidstheden.
Vi kender det alle i mild form, når vi fx glider hen i dagdrømme og glemmer tid og sted, eller går hen i køkkenet for at hente noget, men, når vi kommer der hen, har glemt, hvad det var, vi skulle. Denne form er mere indgribende og alvorlig.
Som en del af mine afsluttende eksaminer som gestaltterapeut, har jeg i går forsvaret en synopsis, der har undersøgt, om - og i givet fald hvordan - den gestaltterapeutiske metode med sit eksistentialistiske udgangspunkt, kan understøtte mennesker, der er diagnosticeret med PNES, så de kan leve et meningsfuldt liv med sygdommen.
Jeg håber at mit lille mini-studie kan bidrage til udbredelse af viden om sygdommen og om symptomerne, så færre mennesker bliver fejldiagnosticeret og fejlbehandlet, og så flere med diagnosen kan leve et meningsfuldt liv uden at blive et offer for sig selv og for sundhedssystemets kasser.
Læs mere her og spred gerne budskabet om PNES.
November 2022
Vores unge mennesker gider ikke blive fikset af deres forældre – og de får det endnu værre, end de allerede har, når de også skal rumme, at deres forældre får det svært, når de har det svært.
Børn vil ikke være en byrde for deres forældre – så hellere klare ærterne selv!
Har du svært ved at rumme, når din teenager har det svært og bøvler med at finde vej i livet? Og er din første impuls at hjælpe, trøste, give gode råd og fikse problemet?
Så STOP OP NU og lær dig selv en anden strategi! For jeres begges skyld.
Læs mere her.
Oktober 2022
August 2022
August 2022
Juli 2022
Hvad? Er det nu finere at være i sin krop end at være i sit hoved?
I lang tid syntes jeg, at citatet ovenfor var lidt… ”urtet” (i mangel af bedre ord). Hvad var der nu galt med mine tanker, min hjerne, mit intellekt?
Som en klassisk akademisk skolet embedskvinde, der både professionelt og privat brugte virkelig meget tid i mit hoved, havde jeg svært ved at begribe, hvad citatet betød, og hvad det ville mig. Dét med sanserne – dét måtte være for nogle andre. Nogle der var, ja, undskyld igen, mere urtede end mig.
Samtidigt oplevede jeg en tendens til, at det var lidt ”finere” at være i kontakt med vores kroppe, end det var at være i kontakt med vores hoved. Det provokerede mig voldsomt, og ikke mindst når nogle sikkert velmenende medmennesker fik lyst til, at jeg også skulle ”ud af mit hoved”. Det skulle de denundehylemig ikke blande sig i!
Kender du til at være et hovedmenneske, der til tider føler sig en smule forkertgjort og udskammet, og uden rigtigt at forstå hvad problemet egentligt er? Så kan min vej mod at finde en mening med citatet måske være inspirerende – du er i hvert fald velkommen til at læse med her.
Maj 2022
Det gør de fleste af os - og nogle gange kender vi det også fra os selv.
Og hensynsbetændelse kan være voldsomt konfliktoptrappende, fordi adfæren ofte bliver mere en belastning end en hjælp. For pleaseren glemmer at tjekke af hvad behovet, der skal dækkes, egenligt er, og maser i stedet gævt på og løser behov, der måske ikke eksisterer.
En sådan adfærd kan hurtigt blive grænseoverskridende for vedkommendes omgivelser og så kan konflikter blive optrappet i en voldsom fart.
Læs mere om hvordan du kan håndtere en pårørende med hensynsbetændelse - eller få styr på dine egne symptomer her.
Du er også velkommen til at kontakte mig på mail eller telefon eller send mig en besked og så kontakter jeg dig.
April 2022
Hvis du vil ændre på noget, skabe en forandringen der kan mærkes i livet, er det vigtigt, at du kender dit udgangspunkt – det rigtige autentiske udgangspunkt. Det er vigtigt, at du ved, hvem du er, og hvad du står for. Hvad er dine styrker og hvad er dine udfordringer. Sådan helt ærligt….
For hvis du vil skabe en varig forandring, kan du ikke gøre det med udgangspunkt i den person, som du ville ønske du var, og som du måske nogle gange bilder andre (og dig selv) ind, at du er.
Det er lidt ligesom, at du ikke kan tage fra Københavns Hovedbanegård til Helsingør Station, hvis du står i Valby.
Hvis du gerne vil ændre en særlig måde, du reagere på i en konkret situation (fx på arbejde eller med din kæreste), så må du nødvendigvis se på, hvordan det faktisk er du handler i situationen. Ellers kan du ikke vælge anderledes, og så vil du, med overvejende sandsynlighed, fortsætte med at gøre, som du plejer næste gang, du står i situationen.
Kender du dét, at du gentager mønstre, som du ikke har lyst til at gentage, og alligevel kommer du på en eller anden måde til det igen og igen ?
Dét kan jeg hjælpe dig med at se på og få ændret !
Kontakt mig på mail eller telefon eller send mig en besked og så kontakter jeg dig.
I vores samtale får du tid og mulighed for at stille ind på dig selv og på de udfordringer, du står i. Jeg kan hjælpe dig med at være nysgerrig på dig selv og på dine relationer, og sammen med dig undersøge, hvordan du har det, og hvordan dine handlemønstre er.
Sammen kan vi udfolde perspektiver og valgmuligheder og blive klogere på, hvad der er vigtigt for dig i dit liv, og hvad der er det rigtige næste skridt for dig.
April 2022
I Kristeligt Dagblad den 8. april 2022 skriver en psykolog: “Risikerer vi at ikke at tabe en generation af børn på gulvet, når forældrene først og fremmest søger en diagnose for at forklare børnenes udfordringer?”
Jeg tror desværre, at der er noget om det, og jeg tror desværre også, at en af grundene til, at forældre (og systemer) søger diagnosen og afklaringen er, at hjælpen til barnet (fra systemet) så forekommer tættere på. Men hvad nu, hvis vores børn ikke har bedst af at blive rullet ind i det psykiatriske system, med alt hvad det indebærer af stigmatisering og kassetænkning.
Hvad hvis vi i vores forældreskab kunne lære os nye relationelle og emotionelle kompetencer, der kunne understøtte at vores børn, med deres reelle udfordringer, blev mødt, set og hørt mere nuanceret i hjemmet og fik mere kompetent hjælp til at regulere sine følelser, sin uro, sin angst, sine raserianfald eller anden udad-eller indad reagerende opførsel. Tænk, hvis vi forældre kunne gøre en forskel og hjælpe vores børn til at stå stærkt i livet, som lige præcis det lille menneske de er, med lige præcis de udfordringer, som livet byder på.
Jeg tror vi, som denne generations forældre, er nødt til at tage det ansvar på os - samfundet kan ikke holde til, at vi lader være. Og det kan vores børn heller ikke!
Hvis du vil arbejde med dit forældreskab og få hjælp til at se mere nuanceret på den måde du hjælper dit barn, så ræk ud og lad os starte samtalen med det samme.
Du kan kontakte mig og se mere om priser etc på https://www.camillahorup.dk/booktid
Marts 2022
Kan du genkende, at føle dig udspændt imellem øgede og til tider modstridende forventninger og krav til dig og dine kompetencer og kapacitet?
Og er din hverdag præget af ledelsesvilkår, der er komplekse, paradoksale, dilemmafyldte og ambivalente?
Måske er du nysgerrig på, hvordan du kan blive bedre til at håndtere den følelse af udspændthed og navigere lettere i de ledelsesvilkår, som er en del af din hverdag.
Et greb kan være at skabe dig selv et rum, hvor du kan udfolde netop dét, og hvor du kan reflektere og tænke højt om din situation og dine handlemuligheder. Dét kan jeg hjælpe dig med.
Februar 2022
Hvorfor er det så svært at skabe varig forandring for os selv og for andre?
En af årsagerne er vores autopiloter. Hvis ikke vi er meget opmærksomme, overtager autopiloterne styringen med vores liv - og med vores handlinger og måder at være i relationer med os selv og med andre.
Lidt mere kemisk kan man sige, at hjernen er så snedigt indrettet, at den del, der har med følelser at gøre (amygdala i den limbiske hjerne) ikke responderer på viljestyret tænkning.
En anden årsag til, at forsøg på forandring ofte slår fejl er, at vi kommer til at spænde ben for os selv i vores stræben efter at være en anden (og bedre?) udgave af os selv.
Dét er forandringens paradoks - at først når du holder op med at forsøge at være en person, som du ikke er, og i stedet formår at være og acceptere hele den person du er, kan forandring ske.
Hvad den øvelse kræver, kan du læse mere om her.
Januar 2022
Kender du det, at årene bare smutter mellem hænderne på dig. Det ene år tager det andet, og pludseligt er det 22 år siden, at vi fejrede årtusindeskiftet! Hvad skete der? Du er også helt af dig selv blevet en masse år ældre - hvilket jo er godt, alternativet taget i betragtning.
Årsskiftet markerer for mig altid en dilemmafyldt følelsesmæssig tid, hvor både eftertænksomhed og melankoli fylder, men hvor jeg på samme tid mærker livsenergi og styrke. Det kan være temmelig forvirrende og ambivalent.
Min største frygt er på sigt, at skulle sige helt farvel til livet med fortrydelse og uforløste drømme. Og der er kun én der har ansvaret for om det kommer til at ske: MIG!
Læs mere om ansvar for dit eget liv og hvad du kan gøre for at tage det på dig.
December 2021
Hvor meget bruger du MAN i dit daglige sprog? Og hvem er MAN egenlig?
MAN, er en generaliserende og uspecifik betegnelse, der bruges i flæng. Ofte bruges det som et slags forsvar - et cover for at undgå at være tydelig og tage ansvar for, hvad der reelt menes.
Det lyder som om, at det altid er intentionelt. Det er det langt fra! Det foregår i vores autopilot-center, hvor vores sprog og handlinger, uden bevidsthed, reproducerer det, vi har lært.
Prøv at lytte efter MAN-ordet. Det er overalt! Hvem er MAN egentligt?
November 2021
Kender du til "hyg-for-helvede"-stemning?
Den kan komme snigende, hvis du gør lidt for meget af ting, som du SKAL og BØR, og glemmer at forholde dig til hvad du VIL. SKAL og BØR er to små ord, som har en stor effekt på vores sprog, på stemninger, på vores selvopfattelse - og på andres opfattelse af os.
Der er selvfølgelig mange ting i hverdagen, som ikke er til diskussion – ting som du SKAL – enten fordi du aftalemæssigt er forpligtet til det, eller fordi fx sociale konventioner tilsiger det. Der er derimod også mange andre ting, som vi tror vi SKAL eller BØR, men hvor vi reelt har et valg. Og nogle gange undsiger vi os valget ved at gemme os bag SKAL og BØR.
Læs mere om de små ords store betydning og om "hyg-for-helvede"-stemning...
November 2021
Det er november, men det er lørdag. Det er november, og det er lørdag.
Kan du se forskellen?
Men virker i praksis som en nægtelse af den forudgående sætning. Og når det er tilfældet, giver den første sætning i bedste fald ingen mening. I værste fald sker der det, at den første sætning bliver ubetydelig, uanset om det er hensigten eller ej.
Prøv at se denne sætning i dét lys: Jeg er tilfreds med dit arbejde, men vi må tale om, hvordan din kommunikation kan forbedres næste gang.
Hvilken sætning mon din medarbejder vil huske?
November 2021
Måske kender du det, at du har en super travl hverdag. Job, børn, familie, venner og fritidsinteresser - alt sammen elementer, der fylder dit liv op og kræver logistisk effektivitet og benhårde prioriteringer.
Livet suser afsted og ofte går det så stærkt, at vi glemmer at stoppe lidt op og overveje, hvordan vi egentligt har det, og hvordan det går med det der liv.
Går du med ubesvarede spørgsmål eller er du utilfreds med elementer af dit liv, så tag dig selv alvorligt, og find ud af hvad det handler om - måske er det tid til et serviceeftersyn på dit liv?
Oktober 2021
- men er selvbedraget din bedste ven eller din værste fjende?
Din virkelighed er en refleksion af, hvordan du fortæller om den til dig selv og til andre. Vi skaber altså alle vores egen virkelighed - og … som en del af det, fortæller vi også os selv de løgne, vi har brug for, for at få vores version af virkeligheden til at passe.
Oktober 2021
Ledere, der accepterer sig selv og er følelsesmæssigt afbalancerede, har medarbejdere med større jobtilfredshed og ledelsestilfredshed.
Men hvordan bliver du som leder mere følelsesmæssigt stabil og formår at acceptere dig selv - med både dine gode og mindre flatterende sider ?
Det gør du blandt andet ved at lære dig selv og dine automatiske reaktionsmønstre bedre at kende. Ved at folde din personlighed mere ud og blive mere bevidst om, hvad der foregår i og med dig i forskellige situationer. Ikke for at lave om på noget, men blot for at blive mere opmærksom.
Autopiloter bryder sig nemlig ikke om opmærksomhed.
September 2021
Børn er kloge, og de gør som udgangspunkt alt i deres magt for at samarbejde med deres voksne - for børn vil gerne høre til og blive elsket. Og det er virkelig smart, at børn indordner sig deres omgivelser og lærer at regulere sig selv og finde strategier, så de kan leve i de forhold, der nu engang er til stede i deres liv.
September 2021
Når du stopper op og sætter fokus på en udfordring i dit liv og på, at du ønsker at noget skal forandres, har du taget et første vigtigt skridt.
Opmærksomheden på og erkendelsen af, at noget ikke er, som det skal være, er nøglen til at åbne op for nye døre, nye valg og nye handlemuligheder.
Juli 2021
Svaret er nej!
Mange tror at mennesker først opsøger en terapeut, når han / hun er dybt deprimeret eller helt har tabt livslysten. Sådan kan det være, men sådan er det ikke altid.
Juli 2021
Ja da - og i går bestod jeg for anden gang i mit liv en 2-årig grundlæggende del af en psykoterapeutisk uddannelse. Første gang (for 16 år siden) var uddannelsen meget bredt teoretisk funderet. Denne gang har jeg aktivt valgt retning og studerer klassisk gestaltterapi.
Maj 2021
Men hvordan hulan gør man lige det?
Jeg er kæmpe fan af Klaus Majgaard, blandt andet fordi han er en forrygende sympatisk person og oplægsholder, og fordi han igennem årene i stigende grad har inspireret mig til at supplere den klassiske ledelsesteori og -tilgang med mere emotionelle dimensioner.
Helt solgt blev jeg, da jeg tilbage i 2019 hørte ham, på et lederseminar for det samlede børneområde i Hillerød Kommune, argumentere for, at følelser i organisationer, hos ledere og hos medarbejdere også kan og bør håndteres som brugbare data ind i ledelsesgerningen.
