Er du tilfreds med dit liv, som det er?

I Morten Albæks nye bog Falske sandheder lyder det, at 40 % af os fortryder det liv, vi har levet indtil nu. Samtidigt vil 60 % af os ønske, at vi kunne leve et liv med en højere grad af selvrespekt.
 
Jeg ved ikke rigtigt med de procentsatser. For det slår mig, at vi lever i et samfund, hvor man nærmest skal være en lille smule selvkritisk for at være OK. Vi skal helst have udpeget et næste mål, et højere karrierersigte, eller en personlig udviklingsmulighed, som vi kan tale med om i vennegruppen eller på arbejdet.
 
At være tilfreds og “nøjes” med det liv, som vi nu engang har skabt os, er ikke rigtig comme il faut. Måske er det også Jante, der spiller ind her. Vi skulle jo nødigt tro, at vi var bedre end andre!
 
På samme tid, og hvis man tager et metaperspektiv på vores liv i lille Danmark, så har vi aldrig haft bedre forudsætninger for at være tilfredse, glade og lykkelige.
 
Så hvad er det, der foregår?

Måske er det er en sammenblanding af forskellige faktorer, der efterlader mange af os i tvivl, om vi er OK, og om vi lever livet godt nok.
 
Samfundets forventninger, vores families forventninger, alle de fortællinger, der definerer det lykkelige liv, håb, drømme og visioner for altid at gøre det bedre, få flere midler, så vi kan købe flere ting, opleve mere, spise sundere, se bedre ud, være en bedre forældre, en bedre ægtefælle, en bedre kollega, ansat, chef… alt i alt en bedre udgave af os selv.
 
Vi glemmer os selv i alle disse forventninger, krav og muligheder – og vi bliver forvirrede over, hvilken vej vi skal gå. Hvilken vej ønsker vi selv at gå? Det er nok her tallet omkring selvrespekten slår ind.
 
For når vi glemmer os selv, og prøver at indordne os andres værdier, så ryger selvrespekten. Så kan vi ikke mærke, om vi er glade eller utilfredse – vi resignerer og følger strømmen og gør som vi tror, de andre gør – og vi stræber videre efter et bedre liv uden at tage stilling. Men et sted inde i os føles det forkert og som et svigt af os selv.
 
Jeg tror, det er vigtigt, at vi tager ansvaret for vores eget liv tilbage. I hvert fald skal balancen være en anden, end den er i dag. Vi skal tage ansvaret tilbage både ift. at bedømme, hvordan vores liv fungerer lige nu, og vi skal tage ansvaret tilbage ift. at beslutte, hvad der i givet fald skal ændres. Den ydre påvirkning og styring skal nedtones, så vi kan mærke os selv og vores individuelle behov og ønsker til livet bedre.
 
Tænk, hvis du rent faktisk lever et liv, som du er tilfreds med – uanset, at det ikke er perfekt. Tænk, hvis du synes, at du er OK, som du er – selvom du ikke er perfekt. Tænk, hvis du kunne slippe selvkritikken lidt og føle dig tilfreds og glad – lige dér, hvor du er og med alle de fejl og mangler, som du indeholder. Hvordan ville det være?  
 
Nogle gange skal vi turde være og acceptere dén, vi er, før vi kan bevæge os et andet sted hen eller skabe en forandring.