Blog og artikler

Jeg har brug for at ligge i opladeren, når det er ferietid! Fedt udtryk - lånt af en med-studerende. Og mange af os kender behovet for at lægge sig i opladeren og få tanket batterierne op i ferietiden. Det er virkelig tiltrængt, for de er ofte helt i bund, når vi nærmer os ferien.  Men mange af os kan ikke nøjes med at restituere i ferierne - vi har løbende i hverdagen brug for at passe på os selv og lade op, så vores ressourcer ikke bliver brugt op, inden vi når hhv. uge 7, 29, 42 eller 51. Problemet kan være, at når vi i hverdagen vælger at gøre noget godt og batteri-opladende for os selv, så følger der, lige i halen af det, en voldsomt irriterende dårlig samvittighed . En skyldfølelse over at vælge sig selv til - på bekostning af noget eller nogle andre. Og skyldfølelsen kan nogle gange være så intens, at den rent faktisk afholder os fra at gøre det, vi ved, vi har brug for. 

Mange af mine klienter kommer til mig, fordi de på den ene eller anden måde oplever at være et svært sted i deres liv. De har enten en present krise pga fx død, skilsmisse eller sygdom. Eller også kommer de, fordi de oplever en generel utilfredshed og nedtrykthed, som de ikke umiddelbart kan henføre til en speciel begivenhed - den er der bare som en underliggende grundstemning i alt, hvad de foretager sig. Fælles for langt de fleste er, at de meget gerne vil have de dårlige følelser af fx kedafdet-hed, vrede, udbrændthed og utilfredshed til at gå væk. De vil ikke have det, som de har det. I stedet vil de gerne være glade, lykkelige, tilfredse og mærke livslyst og gåpåmod. Og helst nu! Men det virker ikke - og der er en anden vej.

I Morten Albæks nye bog Falske sandheder lyder det, at 40 % af os fortryder det liv, vi har levet indtil nu. Samtidigt vil 60 % af os ønske, at vi kunne leve et liv med en højere grad af selvrespekt. Jeg ved ikke rigtigt med de procentsatser. For det slår mig, at vi lever i et samfund, hvor man nærmest skal være en lille smule selvkritisk for at være OK. Vi skal helst have udpeget et næste mål, et højere karrierersigte, eller en personlig udviklingsmulighed, som vi kan tale med om i vennegruppen eller på arbejdet. At være tilfreds og "nøjes" med det liv, som vi nu engang har skabt os, er ikke rigtig comme il faut. Måske er det også Jante, der spiller ind her. Vi skulle jo nødigt tro, at vi var bedre end andre! På samme tid, og hvis man tager et metaperspektiv på vores liv i lille Danmark, så har vi aldrig haft bedre forudsætninger for at være tilfredse, glade og lykkelige. Så hvad er det, der foregår?

Vores unge mennesker gider ikke blive fikset af deres forældre – og de får det endnu værre, end de allerede har, når de også skal rumme, at deres forældre får det svært, når de har det svært. Børn vil ikke være en byrde for deres forældre – så hellere klare ærterne selv! Har du svært ved at rumme, når din teenager har det svært og bøvler med at finde vej i livet? Og er din første impuls at hjælpe, trøste, give gode råd og fikse problemet? Så STOP OP NU og lær dig selv en anden strategi! For jeres begges skyld.

Det gør jeg - som pårørende. Og PNES skal man tage alvorligt. Tilstanden kan ligne epileptiske anfald, hvor personen mister bevidstheden og får krampelignende anfald. Det er ikke epilepsi, da forstyrrelsen ikke kan måles i hjernen som ved epilepsi. Der i stedet tale om en dissociativ tilstand, hvor der sker en form for afbrydelse eller manglende sammenhæng i bevidstheden. Vi kender det alle i mild form, når vi fx glider hen i dagdrømme og glemmer tid og sted, eller går hen i køkkenet for at hente noget, men, når vi kommer der hen, har glemt, hvad det var, vi skulle. Denne form er mere indgribende og alvorlig. Som en del af mine afsluttende eksaminer som gestaltterapeut, har jeg i går forsvaret en synopsis, der har undersøgt, om - og i givet fald hvordan - den gestaltterapeutiske metode med sit eksistentialistiske udgangspunkt, kan understøtte mennesker, der er diagnosticeret med PNES, så de kan leve et meningsfuldt liv med sygdommen. Jeg håber at mit lille mini-studie kan bidrage til udbredelse af viden om sygdommen og om symptomerne, så færre mennesker bliver fejldiagnosticeret og fejlbehandlet, og så flere med diagnosen kan leve et meningsfuldt liv uden at blive et offer for sig selv og for sundhedssystemets kasser.

Følelser kan være noget, vi undgår, fordi de kan virke farlige og smertefulde. Men det er vigtigt at kunne mærke sine følelser, for de giver os vigtige beskeder. Fx giver de signaler, der fortæller os, om vi gør det rigtige, om vi får dækket vores behov og og om vi forbinder os konstruktivt til os selv og andre. Læs her om hvordan du tager dine følelser alvorligt, og hvad konsekvensen kan være, hvis ikke du gør det.

Hvad? Er det nu finere at være i sin krop end at være i sit hoved? I lang tid syntes jeg, at citatet ovenfor var lidt… ”urtet” (i mangel af bedre ord). Hvad var der nu galt med mine tanker, min hjerne, mit intellekt? Som en klassisk akademisk skolet embedskvinde, der både professionelt og privat brugte virkelig meget tid i mit hoved, havde jeg svært ved at begribe, hvad citatet betød, og hvad det ville mig. Dét med sanserne – dét måtte være for nogle andre. Nogle der var, ja, undskyld igen, mere urtede end mig. Samtidigt oplevede jeg en tendens til, at det var lidt ”finere” at være i kontakt med vores kroppe, end det var at være i kontakt med vores hoved. Det provokerede mig voldsomt, og ikke mindst når nogle sikkert velmenende medmennesker fik lyst til, at jeg også skulle ”ud af mit hoved”. Det skulle de denundehylemig ikke blande sig i! Kender du til at være et hovedmenneske, der til tider føler sig en smule forkertgjort og udskammet, og uden rigtigt at forstå hvad problemet egentligt er? Så kan min vej mod at finde en mening med citatet måske være inspirerende – du er i hvert fald velkommen til at læse med

Det gør de fleste af os - og nogle gange kender vi det også fra os selv. Og hensynsbetændelse kan være voldsomt konfliktoptrappende, fordi adfæren ofte bliver mere en belastning end en hjælp. For pleaseren glemmer at tjekke af hvad behovet, der skal dækkes, egenligt er, og maser i stedet gævt på og løser behov, der måske ikke eksisterer. En sådan adfærd kan hurtigt blive grænseoverskridende for vedkommendes omgivelser og så kan konflikter blive optrappet i en voldsom fart. Læs mere om hvordan du kan håndtere en pårørende med hensynsbetændelse - eller få styr på dine egne symptomer. Du er også velkommen til at kontakte mig på mail eller telefon eller send mig en besked og så kontakter jeg dig.

Hvis du vil ændre på noget, skabe en forandringen der kan mærkes i livet, er det vigtigt, at du kender dit udgangspunkt – det rigtige autentiske udgangspunkt. Det er vigtigt, at du ved, hvem du er, og hvad du står for. Hvad er dine styrker og hvad er dine udfordringer. Sådan helt ærligt…. For hvis du vil skabe en varig forandring, kan du ikke gøre det med udgangspunkt i den person, som du ville ønske du var, og som du måske nogle gange bilder andre (og dig selv) ind, at du er. Det er lidt ligesom, at du ikke kan tage fra Københavns Hovedbanegård til Helsingør Station, hvis du står i Valby. Hvis du gerne vil ændre en særlig måde, du reagere på i en konkret situation (fx på arbejde eller med din kæreste), så må du nødvendigvis se på, hvordan det faktisk er du handler i situationen. Ellers kan du ikke vælge anderledes, og så vil du, med overvejende sandsynlighed, fortsætte med at gøre, som du plejer næste gang, du står i situationen.

I Kristeligt Dagblad den 8. april 2022 skriver en psykolog: “Risikerer vi at ikke at tabe en generation af børn på gulvet, når forældrene først og fremmest søger en diagnose for at forklare børnenes udfordringer?” Jeg tror desværre, at der er noget om det, og jeg tror desværre også, at en af grundene til, at forældre (og systemer) søger diagnosen og afklaringen er, at hjælpen til barnet (fra systemet) så forekommer tættere på. Men hvad nu, hvis vores børn ikke har bedst af at blive rullet ind i det psykiatriske system, med alt hvad det indebærer af stigmatisering og kassetænkning.

Kan du genkende, at føle dig udspændt imellem øgede og til tider modstridende forventninger og krav til dig og dine kompetencer og kapacitet? Og er din hverdag præget af ledelsesvilkår, der er komplekse, paradoksale, dilemmafyldte og ambivalente? Måske er du nysgerrig på, hvordan du kan blive bedre til at håndtere den følelse af udspændthed og navigere lettere i de ledelsesvilkår, som er en del af din hverdag. Et greb kan være at skabe dig selv et rum, hvor du kan udfolde netop dét, og hvor du kan reflektere og tænke højt om din situation og dine handlemuligheder. Dét kan jeg hjælpe dig med.

Hvorfor er det så svært at skabe varig forandring for os selv og for andre? En af årsagerne er vores autopiloter. Hvis ikke vi er meget opmærksomme, overtager autopiloterne styringen med vores liv - og med vores handlinger og måder at være i relationer med os selv og med andre. Lidt mere kemisk kan man sige, at hjernen er så snedigt indrettet, at den del, der har med følelser at gøre (amygdala i den limbiske hjerne) ikke responderer på viljestyret tænkning. En anden årsag til, at forsøg på forandring ofte slår fejl er, at vi kommer til at spænde ben for os selv i vores stræben efter at være en anden (og bedre?) udgave af os selv. Dét er forandringens paradoks - at først når du holder op med at forsøge at være en person, som du ikke er, og i stedet formår at være og acceptere hele den person du er, kan forandring ske. Hvad den øvelse kræver, kan du læse mere om her.

Kender du det, at årene bare smutter mellem hænderne på dig. Det ene år tager det andet, og pludseligt er det 22 år siden, at vi fejrede årtusindeskiftet! Hvad skete der? Du er også helt af dig selv blevet en masse år ældre - hvilket jo er godt, alternativet taget i betragtning. Årsskiftet markerer for mig altid en dilemmafyldt følelsesmæssig tid, hvor både eftertænksomhed og melankoli fylder, men hvor jeg på samme tid mærker livsenergi og styrke. Det kan være temmelig forvirrende og ambivalent.

Hvor meget bruger du MAN i dit daglige sprog? Og hvem er MAN egenlig? MAN, er en generaliserende og uspecifik betegnelse, der bruges i flæng. Ofte bruges det som et slags forsvar - et cover for at undgå at være tydelig og tage ansvar for, hvad der reelt menes. Det lyder som om, at det altid er intentionelt. Det er det langt fra! Det foregår i vores autopilot-center, hvor vores sprog og handlinger, uden bevidsthed, reproducerer det, vi har lært. Prøv at lytte efter MAN-ordet. Det er overalt! Hvem er MAN egentligt?

Kender du til "hyg-for-helvede"-stemning? Den kan komme snigende, hvis du gør lidt for meget af ting, som du SKAL og BØR, og glemmer at forholde dig til hvad du VIL. SKAL og BØR er to små ord, som har en stor effekt på vores sprog, på stemninger, på vores selvopfattelse - og på andres opfattelse af os. Der er selvfølgelig mange ting i hverdagen, som ikke er til diskussion – ting som du SKAL – enten fordi du aftalemæssigt er forpligtet til det, eller fordi fx sociale konventioner tilsiger det. Der er derimod også mange andre ting, som vi tror vi SKAL eller BØR, men hvor vi reelt har et valg. Og nogle gange undsiger vi os valget ved at gemme os bag SKAL og BØR. Læs mere om de små ords store betydning og om "hyg-for-helvede"-stemning...

Det er november, men det er lørdag. Det er november, og det er lørdag. Kan du se forskellen? Men virker i praksis som en nægtelse af den forudgående sætning. Og når det er tilfældet, giver den første sætning i bedste fald ingen mening. I værste fald sker der det, at den første sætning bliver ubetydelig, uanset om det er hensigten eller ej. Prøv at se denne sætning i dét lys: Jeg er tilfreds med dit arbejde, men vi må tale om, hvordan din kommunikation kan forbedres næste gang. Hvilken sætning mon din medarbejder vil huske?

Måske kender du det, at du har en super travl hverdag. Job, børn, familie, venner og fritidsinteresser - alt sammen elementer, der fylder dit liv op og kræver logistisk effektivitet og benhårde prioriteringer. Livet suser afsted og ofte går det så stærkt, at vi glemmer at stoppe lidt op og overveje, hvordan vi egentligt har det, og hvordan det går med det der liv. Går du med ubesvarede spørgsmål eller er du utilfreds med elementer af dit liv, så tag dig selv alvorligt, og find ud af hvad det handler om - måske er det tid til et serviceeftersyn på dit liv?

- men er selvbedraget din bedste ven eller din værste fjende? Din virkelighed er en refleksion af, hvordan du fortæller om den til dig selv og til andre. Vi skaber altså alle vores egen virkelighed - og … som en del af det, fortæller vi også os selv de løgne, vi har brug for, for at få vores version af virkeligheden til at passe.

Ledere, der accepterer sig selv og er følelsesmæssigt afbalancerede, har medarbejdere med større jobtilfredshed og ledelsestilfredshed. Men hvordan bliver du som leder mere følelsesmæssigt stabil og formår at acceptere dig selv - med både dine gode og mindre flatterende sider ? Det gør du blandt andet ved at lære dig selv og dine automatiske reaktionsmønstre bedre at kende. Ved at folde din personlighed mere ud og blive mere bevidst om, hvad der foregår i og med dig i forskellige situationer. Ikke for at lave om på noget, men blot for at blive mere opmærksom. Autopiloter bryder sig nemlig ikke om opmærksomhed.

Børn er kloge, og de gør som udgangspunkt alt i deres magt for at samarbejde med deres voksne - for børn vil gerne høre til og blive elsket. Og det er virkelig smart, at børn indordner sig deres omgivelser og lærer at regulere sig selv og finde strategier, så de kan leve i de forhold, der nu engang er til stede i deres liv.

Svaret er nej! Mange tror at mennesker først opsøger en terapeut, når han / hun er dybt deprimeret eller helt har tabt livslysten. Sådan kan det være, men sådan er det ikke altid.

Når du stopper op og sætter fokus på en udfordring i dit liv og på, at du ønsker at noget skal forandres, har du taget et første vigtigt skridt. Opmærksomheden på og erkendelsen af, at noget ikke er, som det skal være, er nøglen til at åbne op for nye døre, nye valg og nye handlemuligheder.

Ja da - og i går bestod jeg for anden gang i mit liv en 2-årig grundlæggende del af en psykoterapeutisk uddannelse. Første gang (for 16 år siden) var uddannelsen meget bredt teoretisk funderet. Denne gang har jeg aktivt valgt retning og studerer klassisk gestaltterapi.