Angst, stress / andre overbelastningsreaktioner

Lider du af angst, stress eller andre overbelastningsreaktioner?

Læs mere om behandling målrettet angst, stress og andre overbelastningsreaktioner.

Angst og symptomer på angstlidelser kommer i mange varianter – nogle endog nærmest usynlige for dig selv.

Angst kan fx mærkes som panikangst, socialangst, dødsangst, helbred/sygdomsangst, eksamen/præstationssangst, fobisk angst, seperationsangst eller generaliseret angst.

Angst kan være invaliderende for dig og for dine nærmeste, da det fylder hverdagen med bekymringer og udfordrer dit sociale og arbejdsmæssige live.

Man kan ikke kun tænke sig ud af en angstlidelse!

Selvom du ved, at der ikke er noget konkret at være bange for, så tager dit system over og agerer som om, det handlede om liv og død. Der er uorden i dit nervesystem og i din hjernes måde at beskytte dig på.

Dét kan der gøres noget ved – hvis du vil gøre arbejdet! Det første skridt er at søge hjælp.

Jeg arbejder målrettet med at behandle angstlidelser. Jeg behandler ikke kun dine symptomer, men også den bagvedliggende årsag til angsten, således at virkningen er langvarig.

Jeg har specialiseret mig i at behandle alle former for angstlidelser – se mere på www.Slip.DinAngst.Nu 

Definitionen på stress er, når dine oplevede krav er større end dine ressourcer.

Vi kan alle opleve at føle os stressede i perioder og synes, at dagens timer slet ikke slår til med alle de gøremål og forventninger, der er til os. Vi kan opleve symptomer, der kommer og går – både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer.

De fleste af os kan efter en hård og travlt periode, på egen hånd, restituere og finde tilbage i en mere rolig tilstand, hvor der er en bedre balance, og hvor krav og ressourcer nogenlunde følges ad. Symptomerne aftager og forsvinder til sidst.

Langvarig belastning udgør en risiko

Problemerne kan opstå, hvis dit system igen og igen udsættes for voldsom ubalance og / eller hvis du alt for længe ikke har mulighed for at restituere i tilstrækkelig grad. Du oplever måske ikke længere selv at kunne finde balancen og dine symptomer kan forværres til en grad, der er hæmmende og i sidste ende invaliderende for dit liv.

Kroppen er ligeglad – hvis ikke du lytter efter dens signaler, så stopper den dig selv.

Hjælp dig selv og søg hjælp i godt tid!

Jeg arbejder målrettet med at behandle din stresstilstand.

Jeg behandler ikke kun dine symptomer, men også den bagvedliggende årsag til tilstanden, således at virkningen er langvarig.