Mit navn er Camilla Hørup, og jeg er 50 år gammel. Jeg er mor til to skønne piger fra ´07 og ´11, er oprindeligt fra Dragør og er nu bosat i Hillerød.
Jeg er uddannet cand. jur (jurist) fra Københavns Universitet. Derudover har jeg 6 års psykoterapeutisk uddannelse bag mig, senest en overbygning som gestaltterapeut. Jeg har desuden et bredt kendskab til Susan Harts arbejde med neuroaffektikv udviklingspsykologi, og til den polyvagale teori som formuleret af neurofysiologen Stephen Porges.
Professionelt har jeg mange kasketter på og har sammensat mit arbejdsliv ud fra min brede vifte af interesser og kompetencer.
På denne hjemmeside kan du læse lidt mere om, hvem jeg er. Du kan dykke længere ned i hvad mit ståsted er – både som menneske og som fagprofessionel.
På min blog kan du læse diverse artikler og indlæg, som jeg har udgivet over årene.
Jeg er optaget af menneskers opmærksomhedsniveau. Hvor meget kører vi på autopilot og hvor meget tager vi konkret stilling til i vores (arbejds-) liv? Jeg er fortaler for indsigt, personlig stillingtagen, valg og menneskelig vækst. For mig selv og andre.
Det udfordrer vores autopiloter og udvider vores handlerum og valgmuligheder. Det giver os flere og måske divergerende perspektiver og vil alt andet lige gøre os bedre i stand til at træffe velovervejede og bevidste beslutninger og valg – på arbejdet og i privaten.
Nedenfor er gengivet et berømt citat af Løgstrup. Citatet er vigtigt for mig, fordi det minder mig om, hvor ydmyg jeg skal være, når jeg arbejder med mennesker – både som direktionskonsulent og som psykoterapeut.
Mit håb og ønske er, at jeg med et positivt fortegn altid vil leve op til citatet, når jeg holder noget af et andet menneskes liv i min hånd.
Citat af K. E. Løgstrup
“Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin egen hånd.
Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede, man uddyber eller hæver.
Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej”.