De små ord med den store betydning – MEN og OG

Det er november, men det er lørdag. Det er november og det er lørdag. 

Kan du se forskellen?

Men virker i praksis som en nægtelse af den forudgående sætning. Og når det er tilfældet, giver den første sætning i bedste fald ingen mening. I værste fald sker der det, at den første sætning bliver ubetydelig, uanset om det er hensigten eller ej. 

Prøv at se denne sætning i dét lys: Jeg er tilfreds med dit arbejde, men vi må tale om, hvordan din kommunikation kan forbedres næste gang.

Personligt ville jeg fuldstændigt glemme den første del af sætningen og kun huske den sidste: Jeg har gjort noget forkert. 

Modsat: Jeg er tilfreds med din præstation, og vi må tale om, hvordan din kommunikation kan forbedres næste gang. 

På en finurlig måde forekommer den sidste sætning lidt mere spiselig og begge dele kan tages med til det videre arbejde.

Og kan også udtrykke en psykologisk modenhed til at turde formidle og være i en ambivalens eller et modsætningsforhold – til at acceptere, at begge forhold kan koeksistere. 

Jeg elsker mit arbejde, men det fylder alt for meget i mit liv. Jeg elsker mit arbejde, og det fylder alt for meget i mit liv.

Andre eksempler af mere eksistentiel karakter:

Jeg elsker dig, men jeg er vred på dig. Modsat: Jeg elsker dig, og jeg er vred på dig. 

Livet er skønt, men jeg er uhelbredeligt syg. Modsat: Livet er skønt, og jeg er uhelbredeligt syg. 

Prøv selv at lege videre i dit daglige sprog. Det kan forekomme lidt kunstigt, OG jeg lover, at der sker noget i din kommunikation og ift den måde, som du bliver opfattet på.