Indlæg af MichaelStorm

Kalder alle udspændte offentlige ledere!

Kan du genkende, at føle dig udspændt imellem øgede og til tider modstridende forventninger og krav til dig og dine kompetencer og kapacitet?

Og er din hverdag præget af ledelsesvilkår, der er komplekse, paradoksale, dilemmafyldte og ambivalente?

Måske er du nysgerrig på, hvordan du kan blive bedre til at håndtere den følelse af udspændthed og navigere lettere i de ledelsesvilkår, som er en del af din hverdag.

Et greb kan være at skabe dig selv et rum, hvor du kan udfolde netop dét, og hvor du kan reflektere og tænke højt om din situation og dine handlemuligheder. Dét kan jeg hjælpe dig med.

Hvorfor er varig forandring så svær?

Hvorfor er det så svært at skabe varig forandring for os selv og for andre?

En af årsagerne er vores autopiloter. Hvis ikke vi er meget opmærksomme, overtager autopiloterne styringen med vores liv – og med vores handlinger og måder at være i relationer med os selv og med andre.

Lidt mere kemisk kan man sige, at hjernen er så snedigt indrettet, at den del, der har med følelser at gøre (amygdala i den limbiske hjerne) ikke responderer på viljestyret tænkning.

En anden årsag til, at forsøg på forandring ofte slår fejl er, at vi kommer til at spænde ben for os selv i vores stræben efter at være en anden (og bedre?) udgave af os selv.

Dét er forandringens paradoks – at først når du holder op med at forsøge at være en person, som du ikke er, og i stedet formår at være og acceptere hele den person du er, kan forandring ske.

Hvad den øvelse kræver, kan du læse mere om her.

Bliver dit 2022 året, der bare gik…eller året, som vil huskes ?

Kender du det, at årene bare smutter mellem hænderne på dig. Det ene år tager det andet, og pludseligt er det 22 år siden, at vi fejrede årtusindeskiftet! Hvad skete der? Du er også helt af dig selv blevet en masse år ældre – hvilket jo er godt, alternativet taget i betragtning.

Årsskiftet markerer for mig altid en dilemmafyldt følelsesmæssig tid, hvor både eftertænksomhed og melankoli fylder, men hvor jeg på samme tid mærker livsenergi og styrke. Det kan være temmelig forvirrende og ambivalent.

Små og virksomme ord – MAN

Hvor meget bruger du MAN i dit daglige sprog? Og hvem er MAN egenlig?

MAN, er en generaliserende og uspecifik betegnelse, der bruges i flæng. Ofte bruges det som et slags forsvar – et cover for at undgå at være tydelig og tage ansvar for, hvad der reelt menes.

Det lyder som om, at det altid er intentionelt. Det er det langt fra! Det foregår i vores autopilot-center, hvor vores sprog og handlinger, uden bevidsthed, reproducerer det, vi har lært.

Prøv at lytte efter MAN-ordet. Det er overalt! Hvem er MAN egentligt?

Flere små ord med stor betydning – SKAL og BØR

Kender du til “hyg-for-helvede”-stemning?

Den kan komme snigende, hvis du gør lidt for meget af ting, som du SKAL og BØR, og glemmer at forholde dig til hvad du VIL. SKAL og BØR er to små ord, som har en stor effekt på vores sprog, på stemninger, på vores selvopfattelse – og på andres opfattelse af os.

Der er selvfølgelig mange ting i hverdagen, som ikke er til diskussion – ting som du SKAL – enten fordi du aftalemæssigt er forpligtet til det, eller fordi fx sociale konventioner tilsiger det. Der er derimod også mange andre ting, som vi tror vi SKAL eller BØR, men hvor vi reelt har et valg. Og nogle gange undsiger vi os valget ved at gemme os bag SKAL og BØR.

Læs mere om de små ords store betydning og om “hyg-for-helvede”-stemning…

De små ord med den store betydning – MEN og OG

Det er november, men det er lørdag. Det er november, og det er lørdag.

Kan du se forskellen?

Men virker i praksis som en nægtelse af den forudgående sætning. Og når det er tilfældet, giver den første sætning i bedste fald ingen mening. I værste fald sker der det, at den første sætning bliver ubetydelig, uanset om det er hensigten eller ej.

Prøv at se denne sætning i dét lys: Jeg er tilfreds med dit arbejde, men vi må tale om, hvordan din kommunikation kan forbedres næste gang.

Hvilken sætning mon din medarbejder vil huske?

Er det tid til et serviceeftersyn på dit liv?

Måske kender du det, at du har en super travl hverdag. Job, børn, familie, venner og fritidsinteresser – alt sammen elementer, der fylder dit liv op og kræver logistisk effektivitet og benhårde prioriteringer.

Livet suser afsted og ofte går det så stærkt, at vi glemmer at stoppe lidt op og overveje, hvordan vi egentligt har det, og hvordan det går med det der liv.

Går du med ubesvarede spørgsmål eller er du utilfreds med elementer af dit liv, så tag dig selv alvorligt, og find ud af hvad det handler om – måske er det tid til et serviceeftersyn på dit liv?

Ingen er frie for selvbedrag

– men er selvbedraget din bedste ven eller din værste fjende?

Din virkelighed er en refleksion af, hvordan du fortæller om den til dig selv og til andre. Vi skaber altså alle vores egen virkelighed – og … som en del af det, fortæller vi også os selv de løgne, vi har brug for, for at få vores version af virkeligheden til at passe.

Kører du med autopilot eller manuelt gear ?

Ledere, der accepterer sig selv og er følelsesmæssigt afbalancerede, har medarbejdere med større jobtilfredshed og ledelsestilfredshed.

Men hvordan bliver du som leder mere følelsesmæssigt stabil og formår at acceptere dig selv – med både dine gode og mindre flatterende sider ?

Det gør du blandt andet ved at lære dig selv og dine automatiske reaktionsmønstre bedre at kende. Ved at folde din personlighed mere ud og blive mere bevidst om, hvad der foregår i og med dig i forskellige situationer. Ikke for at lave om på noget, men blot for at blive mere opmærksom.

Autopiloter bryder sig nemlig ikke om opmærksomhed.