Om opladning, egen omsorg og dårlig samvittighed
Jeg har brug for at ligge i opladeren, når det er ferietid!
Fedt udtryk – lånt af en med-studerende. Og mange af os  kender behovet for at lægge sig i opladeren og få tanket batterierne op i  ferietiden. Det er virkelig tiltrængt, for de er ofte helt i bund, når  vi nærmer os ferien. 
Men mange af os kan ikke nøjes med at restituere i  ferierne – vi har løbende i hverdagen brug for at passe på os selv og  lade op, så vores ressourcer ikke bliver brugt op, inden vi når hhv. uge  7, 29, 42 eller 51.
Problemet kan være, at når vi i hverdagen vælger at gøre  noget godt og batteri-opladende for os selv, så følger der, lige i  halen af det, en voldsomt irriterende dårlig samvittighed . En  skyldfølelse over at vælge sig selv til – på bekostning af noget eller  nogle andre. Og skyldfølelsen kan nogle gange være så intens, at den  rent faktisk afholder os fra at gøre det, vi ved, vi har brug for. 
Konsekvensen kan i sidste ende være forskellige  overbelastningsreaktioner, som fx kort lunte og irritation over  ligegyldige ting, udbrændthed og uproportionale følelsesmæssige udbrud . Reaktioner, som i sidste ende også går ud over de mennesker, som vi  forsøger at tage hensyn til, når vi vælger os selv fra. Det er en dum  spiral – men der er en anden vej!



Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!