Februar 2022

Hvorfor er varig forandring så svær?

Hvorfor er det så svært at skabe varig forandring for os selv og for andre? Hvorfor virker min slankekur eller nytårsfortsæt om rygestop ikke. Hvorfor råber jeg af ungerne og min kæreste? Hvorfor kan jeg ikke tale fornuft med eller skubbe til teenagerens dårlige vaner? Hvorfor gør medarbejderne som de plejer, og ikke som de lærer på kompetenceudviklingskurser?

En af årsagerne er autopiloter. Autopiloterne har styringen med vores liv - og med vores handlinger og måder at være i relationer med os selv og med andre. Og autopiloter er, som ordet indikerer, automatiserede. De får os til at handler uden omtanke, pr. refleks og til tider mod bedrevidende. Det er PLEJER i en ureflekteret udgave, og det er, frem for alt, ikke et bevidst valg.

Lidt mere kemisk kan man sige, at hjernen er så snedigt indrettet, at den del, der har med følelser at gøre (amygdala i den limbiske hjerne), ikke responderer på viljestyret tænkning. Det er blandt andet derfor du kan beslutte dig nok så meget for at ville gøre noget andet, end du plejer, men hvis der er noget følelsesmæssigt på spil i dig, vil din reaktion ofte være instinktiv. Og der er oftere end vi tror følelsesmæssige elementer på spil i os.

En anden ting er, at forsøget på at være noget andet end det vi er, ofte ikke virker efter hensigten. Mange af os er udstyret med et meget kritisk og dømmende sind - særligt er vi kritiske overfor os selv. Det kan være positivt - vi udvikler viljestyrke og fightersind og vi stræber efter at dygtiggøre os og få succes.

Men det kan også tippe over og bliver uhensigtsmæssigt. For denne stræben efter at blive en anden (og bedre?) udgave af os selv, er noget der ligger ude i fremtiden, og uden for os selv. Ønsket om (blot) at være den udgave vi er, er forbundet med nutiden, og er indeværende i os selv.

Sagt på en lidt anden måde, betyder det, at det dømmende og kritiske sinds evige skubben os selv til handling og stræben, kan blive en hæmsko, der forhindrer os i at være til stede i vores liv og i vores relationer. Det kan blandt andet ske, fordi der bag ved vores stræben er et underliggende ønske om at blive set, hørt og respekteret - og ja, uden at blive for hippi-agtig, så ønsker vi alle blot at blive elsket og værdsat.

Spørgsmålene ligger lige for: Hvis vi (bare) er den person vi er - NU, er vi da ikke værd at elske? Og elsker vi mon os selv, for den person vi er - NU? 

For mange af os, er svaret desværre ikke et entydigt ja. 

Så hvad gør vi?

For det første skal vi udvikle vores opmærksomhed. Opmærksomhed på hvad der foregår. Opmærksomhed på hvor dine autopiloter vil føre dig hen, og hvad din primære go-to-reaktion er. Kun hvis du er nærværende, selvreflekterende og kontinuerligt opmærksom på dine autopiloter, kan du have forhåbninger om at tage andre valg og handle anderledes - også på den lange bane, så fx rygestoppet holder mere end 2 uger eller din måde at tale til og med dine børn ændres varigt.

Derudover er der stor værdi i at erkende, hvem du (også) er. Ikke hvem du gerne vil være, men hvem du er - NU. Og ikke kun de skønne sider; at du fx er en fantastisk, kærlig og sympatisk forældre, ægtefælle og medarbejder, som tænker på andre og opfylder sin pligter som demokratisk samfundsborger.

Også de andre sider af dig - dem du måske ikke kender så godt. Hvis du er fantastisk, kærlig og sympatisk - kan du så også være forfærdelig, ukærlig og usympatisk? Min påstand er, at ja, vi indeholder også alle vores modsætningsfyldte sider!

I teorien kan den ene side ikke eksistere uden den anden. Lys kan ikke eksisterer uden mørke. I praksis er vi ofte ikke begejstrede for at se på vores modsatrettede poler (også kaldet skyggesider). Vi bryder os ikke om dem og har ikke lyst til at give dem opmærksomhed. De skal helst bare forsvinde, pakkes væk, skjules. Men de forsvinder ikke! I stedet bliver de noget vi skammer os over at indeholde, og som vi dømmer os selv for. Derved er jagten på at blive en anden udgave af os selv i gang. Det er en uhensigtsmæssig cirkel, der kan have store konsekvenser. 

En konsekvens, ved at løbe fra dig selv er og ikke (ved)kende eller acceptere dine modsætninger, er, at du kan komme til at  føle dig ufri og fastlåst og uden reelle valgmuligheder. Og det kan betyde, at du ikke opfylder hele dit potentiale som menneske, som forælder, som kæreste og som medarbejder. Der er nemlig også massive ressourcer gemt i disse skyggesider - hvis du får øje på dem. 

Når vi skjuler sider af os selv, ønsker vi ikke at andre skal se dem. En anden konsekvens er derfor også, at du kan føle dig sårbar og udsat for svær kritik, hvis andre omtaler eller prikker til disse sider i dig. Det betyder, at du lettere kan du komme i en situation, hvor du føler dig angrebet, og hvor du uden at ville det begynder at forsvare dig selv. Det er blandt andet her amygdala og autopiloterne instinktivt træder til for at beskytte dig – uden omtanke.

Hvis du på den anden side er fortrolig med flere af dine skyggesider, og accepterer at de (også) er en del af dig, er det ikke nær så farligt, hvis andre prikker til dem. Din amygdala forbliver mere rolig og efterlader rum til, at du kan reflektere og beslutte hvilken reaktion, der vil være mest hensigtsmæssig. Det er her du vil formå at sige fra på en tydelig og klar måde, som også har respekt for din modpart. 

Sammenfattende er muligheden for at skabe en forandrende udvikling for dig selv og for dine omgivelser reel, hvis du arbejder med at opdage, acceptere og integrere så mange forskellige sider af dig selv - OG disses modsætninger - som muligt.

Dét er årsagen til påstanden om forandringens paradoks, som siger, at en (varig) forandring først sker, når du formår at blive den du er – ikke når du kæmper for at komme væk fra dig selv eller for at blive en anden - eller noget andet.

Jeg medgiver: det er ikke altid et kønt syn med alle de skyggesider - men heldigvis er det ikke et krav, at vi knuselsker alle vores skyggesider. Hvis vi kan nå dertil, hvor vi uden dom og skam kan accepterer os selv, som den vi er og hvor vi primært søger anderkendelse fra os selv i stedet for i vores omgivelser, er et af livets store mål nået. Måske et livsforandrende mål, som vil skabe ringe i vandet for dig selv og dine omgivelser  - og dét vil være alt arbejdet værd!

Kontakt mig, hvis du, eller en du kender, ønsker hjælp til rejsen mod varig forandring. 

 

Læs mere og kontakt mig her...